Ja jeg vil give dig klæder så fin’
og hue som du monne bære,
men vogt dig for de Sønderlands kåål,
de vil bortspille din ære.
En jomfru af kejserens land.

Ja jomfruen gik op ad gaden,
alt op ad Engelands strad’;
de mødte hun en gammel mand,
en mand så vel til måde.
En jomfru af kejserens land

”Og vær vel mødt du gamle mand,
du mand så vel til måde;
sig mig hvor er ordet godt til fals,
hvor spiller de Sønderlands kååle.”
En jomfru af kejserens land

”Der ovre ligger en liden hvid hus,
den er takt med hvideste lind’;
og der er det så godt til pas,
der spiller de landsknægte inde.”
En jomfru af kejserens land

Ja jomfruen gik op ad gaden,
gik op ad Engelands stræde,
da blev hun den lille hus vaer,
som hende var foresagde.
En jomfru af kejserens land

Ja jomfruen ind ad døren tren,
hendes sko var smalle og svinke.
”Og vær velkommen du yndige mø,
velkommen du yndige svinke.”
En jomfru af kejserens land

Ja de trækked’ tavl’ og tavl’ over bord,
hver tavle så rød som en lov’,
og den, der kunne flest tavlere få,
den skulle hos jomfruen sove.
En jomfru af kejserens land

Ja de trækked’ tavl’ og tavl’ over bord,
hver tavle så hvid som en krid’,
og den, der kunne flest tavlere få,
den skulle hos jomfruen sove.
En jomfru af kejserens land

Ja de trækked’ tavl’ og tavl’ over bord
hver tavle så rød som en lov’,
da faldt den den unge hr . Stivar til,
han skulle hos jomfruen sove.
En jomfru af kejserens land

Ja, jomfruen begyndte at græde,
med tårer på rødeste kind:
”Gud nåde mig arme jomfru -
nu har jeg forspildt min ære.”
En jomfru af kejserens land

”Ja, fordi du haver din ære så kær //